Byggeriet står for en betydelig del af Danmarks samlede CO₂-udledning. Derfor er det helt naturligt, at sektoren nu møder skærpede klimakrav. Kravene handler ikke længere kun om, hvilke materialer vi bygger med, men også om, hvordan vi bygger. Fra 2025 bliver både materialernes klimaaftryk og selve byggeprocessens udledninger en del af regnskabet.

Det betyder, at dokumentation af klimaaftryk ikke længere er noget, man kan vælge at lave til sidst. Det skal være en integreret del af hele byggeprocessen. Og her er ét punkt afgørende: datakvalitet.

Klimakravene ændrer spillereglerne

Fra 2025 indføres strammere grænseværdier for bygningers CO₂-udledning. Samtidig indføres der en særskilt grænse for byggepladsens egne emissioner – fra transport, energiforbrug og materialespild.

Dermed flyttes fokus fra blot at vælge “grønne materialer” til at gentænke hele processen: Hvordan planlægges leverancer? Hvordan undgås dobbelt håndtering? Hvor meget affald opstår undervejs?

For første gang bliver selve byggefasen en del af klimaregnskabet. Det er en kæmpe forandring.

‍

Hvorfor datakvalitet er så vigtigt

Hvis byggeriet skal kunne dokumentere og reducere udledninger, kræver det solide data. Og netop her har branchen en udfordring.

Alt for ofte hviler klimaberegninger på upræcise eller mangelfulde oplysninger:

• Materiale mængder, der ikke stemmer med det faktiske byggeri.
• Databaser, der ikke er opdaterede eller sammenlignelige.
• Informationer, som forsvinder i overgangen mellem rådgiver, entreprenør og leverandør.
  ‍

Konsekvensen er, at vi risikerer at træffe beslutninger på et usikkert grundlag. Det kan føre til fejl, spild - og i værste fald, at klimakravene ikke overholdes.

Digitalisering som forudsætning

Det er her, digitalisering bliver en nøgle til at løfte datakvaliteten. Med digitale værktøjer kan vi:

• Trække præcise materiale mængder direkte fra modeller. Det reducerer risikoen for at bestille for meget – eller for lidt.
• Integrere klima- og økonomidata. Når både pris og CO₂-tal er tilgængelige tidligt, kan vi træffe bedre beslutninger.
• Dokumentere løbende. I stedet for at samle data manuelt til sidst, kan dokumentationen følge projektet fra start til slut.
• ‍Skabe transparens på tværs af værdikæden. Når alle arbejder i de samme digitale systemer, bliver det sværere for data at gå tabt undervejs.

Digitalisering er altså ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at sikre, at de data vi bygger på, er pålidelige.

Udfordringerne vi skal adressere

Selv med digitale værktøjer på plads er der udfordringer:

• Fragmentering: Byggebranchen består af mange aktører med forskellige interesser. Hvis ikke alle bidrager til den digitale proces, mister vi sammenhængen.
• Manglende standardisering: Værktøjer og databaser skal kunne tale sammen – ellers risikerer vi at skabe nye øer af data.
• Kultur og vaner: Digitalisering kræver, at vi ændrer den måde, vi arbejder på. Det handler ikke kun om software, men om samarbejde og mindset
  ‍

Fra krav til kultur

De nye klimakrav er en realitet, men de kan også ses som en mulighed. Når datakvalitet bliver en del af det faglige håndværk – på linje med præcise tegninger og solide konstruktioner – løfter vi hele branchen.

Digitalisering er her ikke et “nice to have”, men selve forudsætningen for, at vi kan bygge grønnere. Det handler om at skabe et fællessprog og en fælles proces, hvor tallene ikke kun findes i en rapport, men er en integreret del af byggeriet.

Hos Nordic LCA hjælper vi bygherrer, rådgivere og entreprenører med at gøre klimadokumentation til en naturlig del af projektet. Kontakt os gerne, hvis du vil høre, hvordan vi kan bidrage til dit næste byggeri.