dLUC og iLUC: hvorfor er arealanvendelse vigtig i en LCA?

Når vi laver livscyklusvurderinger (LCA) på fødevarer, bioenergi eller andre biobaserede produkter, støder vi hurtigt på begreberne dLUC og iLUC. De står for direct Land Use Change og indirect Land Use Change. Men hvad betyder de egentlig, og hvorfor er de så vigtige at have med i en klimaberegning?

Hvad er dLUC?

Direct Land Use Change (dLUC) handler om den arealanvendelse, der sker direkte som følge af produktionen af en råvare.

Et klassisk eksempel er, hvis skov ryddes for at gøre plads til sojaplantager. Den kulstof, der var bundet i skovens biomasse og jord, frigives som CO2, og det tæller med i produktets klimaregnskab.

Andre eksempler på dLUC:

• Skov → Mark (fx til palmeolie, soja og kvæggræsning)
• Græsmark → Kornmark
• Vådområde → Landbrugsjord

Her er det relativt “nemt” at tildele effekten: vi kan måleændringen i kulstoflagre direkte og koble den til produktet.

Hvad er iLUC?

Indirect Land Use Change (iLUC) opstår, når en ændring i arealanvendelse sker indirekte som konsekvens af, at vi bruger mere af en given råvare.

Eksempel: Hvis vi i Europa begynder at bruge mere raps til biodiesel, optager rapsen jord, som tidligere blev brugt til fødevarer. For at dække fødevarebehovet ryddes der måske skov i et helt andet land for at dyrke fødevarerne. Det er ikke en direkte effekt af rapsen, men en afledt konsekvens af markedsmekanismer.

iLUC er derfor sværere at beregne, fordi det kræver økonomiske og globale modeller, der estimerer, hvordan ændringer i én region påvirker arealanvendelsen i andre dele af verden.

Hvorfor er det vigtigt at medtage?

Arealanvendelse er en af de helt store klimafaktorer, når det gælder biobaserede produkter. Hvis vi kun ser på dyrkning, transport og forarbejdning, kan et produkt såsom biobrændstof fremstå klimavenligt. Men hvis produktionen samtidig fører til rydning af skov eller tab af kulstofrige økosystemer, ændrer billedet sig dramatisk.

At inddrage både dLUC og iLUC i en LCA er derfor afgørende for at undgå “blinde vinkler”. Det giver et mere realistisk billede af produktets reelle klimaaftryk.

Udfordringerne

• dLUC er lettere at måle og dokumentere, men kræver stadig præcise data for kulstoflagre i jord og biomasse. dLUC kritiseres ofte, fordi beregningen bygger på en arbitrær periode på 20-25 år, hvor man fordeler udledninger fra historiske landkonverteringer, som allerede er sket.
• iLUC er forbundet med stor usikkerhed, fordi det bygger på globale modeller og antagelser om markedsreaktioner. Alligevel er det vigtigt at forsøge at medtage, fordi effekterne i mange tilfælde er meget store.

Konklusion

Forskellen på dLUC og iLUC kan sammenfattes sådan:

• dLUC = den direkte ændring i areal anvendelse ved produktionen.
• iLUC = de indirekte ændringer, som sker andre steder i verden som følge af markedsmekanismer.

Begge dele kan have enorm betydning for et produkts samlede klimaaftryk. Derfor er det vigtigt, at vi i LCA ikke nøjes med at kigge på marken foran os, men også forstår de afledte effekter globalt.

Hos Nordic LCA arbejder vi med at inkludere både dLUC og iLUC, når vi laver klimaberegninger, så vi får det mest retvisende billede af produkternes påvirkning.