Hvorfor er oksekødet blevet så meget dyrere og hvad betyder det i en LCA-sammenhæng?

Prisen på oksekød er steget kraftigt de seneste år. Ifølge Danmarks Statistik er prisen på hakket oksekød steget med ca. 71% over de sidste fem år, og alene i år er den steget omkring 21%. Forbrugerne mærker det direkte ved køledisken, hvor oksekød er blevet en luksusvare for mange.

Men hvad skyldes det og hvorfor er det vigtigt i et LCA-perspektiv?

Oksekød som biprodukt af mælk

Det særlige ved Danmark er, at hovedparten af vores oksekød ikke kommer fra specialiseret kødkvæg, men fra malkekøer. Når køerne ikke længere producerer nok mælk, slagtes de, og kødet havner i køledisken. Oksekød er altså i høj grad et biprodukt af mælkesystemet.

Det betyder, at når mælkepriserne er høje - og landmændene kan tjene godt på mælk og smør - bliver køerne længere i stalden. De producerer mere mælk, men det udsætter slagtetidspunktet, og dermed falder mængden af dansk oksekød.

Hvorfor stiger prisen?

• Effektivisering: En moderne dansk malkeko producerer langt mere mælk end for 20 år siden. Vi har færre køer, men de yder mere – og derfor færre køer til slagtning.
• Høj mælkepris: Når mælk og smør er dyrt, holder landmændene fast i køerne længere. Resultatet er færre slagtekøer – og mindre dansk oksekød.
• Politik og rammevilkår: Grønne målsætninger, klimaafgifter og EU-regler (fx EUDR) gør investeringer i ny produktion mere usikre.
• Global efterspørgsel: Flere forbrugere i Asien har fået råd til oksekød, hvilket presser verdensmarkedsprisen op.

Importen fylder hullet

Når dansk udbud falder, dækkes en del af efterspørgslen gennem import. Her sker et vigtigt skifte: fordi dansk oksekød primært er et biprodukt af mælk, bliver det marginale produkt, vi i stedet får ind, ofte specialiseret kødkvæg fra Sydamerika.

Og her er forskellen markant:

• Danske malkekøer producerer både mælk og kød, og klimaaftrykket fordeles mellem de to produkter.
• Sydamerikansk kødkvæg er dedikeret til kød, og produktionen er tæt knyttet til arealanvendelse og afskovning.

Resultatet er, at prisen på oksekød stiger i Danmark og klimaaftrykket potentielt bliver højere, fordi marginalproduktionen forskydes til regioner med større CO2-belastning.

LCA-perspektivet: ALCA vs. CLCA

• Attributional LCA (ALCA): viser klimaaftrykket pr. kilo dansk oksekød på gennemsnit. Det giver et solidt billede af status quo, men fanger ikke markedsdynamikken.
• Konsekvens-LCA (CLCA): viser, hvad der sker, når udbud og efterspørgsel ændres. Når dansk mælkesystem leverer mindre kød, bliver marginalen sydamerikansk kødkvæg med et helt andet klimaaftryk.

Hvad betyder det?

Diskussionen om oksekødspriser handler ikke kun om økonomi, men om sammenhængen mellem mælk, kød og import.

• Danmark: oksekød = biprodukt af mælk.
• Marginalen: specialiseret kødkvæg i udlandet.
• Klimaaftrykket: afhænger af, hvor marginalproduktionen sker.

Derfor minder udviklingen os om, at ALCA og CLCA giver to forskellige svar. Vil vi forstå gennemsnittet, bruger vi ALCA. Vil vi forstå konsekvenserne af ændringer, fx stigende priser og ændret import, skal vi bruge CLCA.

Hos Nordic LCA arbejder vi med begge tilgange. Det afgørende er at vælge den metode, der passer til formålet.