
Hvad er ISO 14040?
ISO 14040 er den internationale standard, der definerer principperne og rammerne for livscyklusvurderinger (LCA). Standarden blev udviklet af International Organization for Standardization (ISO) for at skabe en ensartet tilgang til at vurdere produkters og systemers miljøpåvirkning.
En livscyklusvurdering er en systematisk metode til at kortlægge og vurdere de potentielle miljøpåvirkninger, der er forbundet med et produkt, en proces eller en service gennem hele dens livscyklus. Det omfatter alt fra udvinding af råmaterialer til produktion, distribution, brug og bortskaffelse.
Grundlæggende principper i ISO 14040
ISO 14040 bygger på en række principper, der sikrer, at livscyklusvurderinger udføres på en konsistent og meningsfuld måde.
Livscyklusperspektiv
Standarden tager udgangspunkt i hele produktets livscyklus. Afhængigt af formålet kan analysen afgrænses på forskellige måder. En cradle-to-grave-analyse dækker alle faser fra råmaterialer til endelig bortskaffelse, mens en cradle-to-gate-analyse stopper ved produktionens afslutning.
Funktionel enhed
En LCA anvender en relativ tilgang, hvor alle miljøpåvirkninger måles i forhold til en funktionel enhed, som eksempelvis kan være én liter maling eller én kilometers transport. Den funktionelle enhed gør det muligt at sammenligne forskellige produkter, der opfylder samme funktion.
Iterativ proces
ISO 14040 beskriver LCA som en iterativ proces. Det betyder, at ny viden i én fase kan føre til justeringer i tidligere faser. Analysen er ikke lineær, men udvikler sig i takt med, at forståelsen af systemet øges. Hvis der eksempelvis under dataindsamlingen opdages, at en vigtig proces mangler, kan det kræve justering af de oprindelige systemgrænser.
Transparens og konsistens
Standarden lægger vægt på, at alle valg, antagelser og datakilder dokumenteres tydeligt. Det sikrer, at andre kan forstå og vurdere analysens grundlag og resultater.
De fire faser i LCA
ISO 14040 strukturerer en livscyklusvurdering i fire overordnede faser:
- Mål og omfang fastlægger analysens formål, systemgrænser og funktionel enhed.
- Livscyklusinventar (LCI) omfatter indsamling af data om input og output i systemet.
- Livscykluspåvirkninger (LCIA) vurderer de potentielle miljøpåvirkninger.
- Fortolkning analyserer resultaterne og formulerer konklusioner.
De fire faser sikrer, at analysen gennemføres systematisk og dækker alle relevante aspekter af produktets livscyklus.
Hvad bruges ISO 14040 til?
ISO 14040 danner grundlag for en række anvendelser inden for miljødokumentation og bæredygtig udvikling. Standarden bruges som fundament for miljøvaredeklarationer (EPD'er), hvor virksomheder dokumenterer deres produkters miljøpåvirkning. Den anvendes også i produktudvikling, hvor LCA kan identificere muligheder for at reducere miljøbelastningen tidligt i designfasen.
Derudover bruger mange virksomheder ISO 14040 som ramme for klimaregnskaber og bæredygtighedsrapportering. Standarden giver troværdighed, fordi den er internationalt anerkendt og sikrer en metodisk tilgang til miljøvurdering.
ISO 14040 som fælles reference
Standarden fungerer som en global ramme, der bidrager til, at livscyklusvurderinger udføres på et fælles grundlag. Det gør det muligt at sammenligne resultater på tværs af brancher, markeder og regioner.
For virksomheder, myndigheder og forskere skaber ISO 14040 en fælles forståelse af, hvad en LCA er, og hvordan processen overordnet er opbygget. Ved at følge standarden forankres miljøarbejdet i samme metodiske fundament som anerkendte certificeringsordninger og lovgivningsmæssige krav. ISO 14040 giver overblikket, mens de detaljerede krav til, hvordan hver fase skal gennemføres, er beskrevet i ISO 14044.


