
Netværksmøde i Aarhus om EPD i Norden
Norge og Danmark har begge indført lovkrav om klimadokumentation i byggeri. Men markederne har taget forskellige veje og som materialeproducent er det afgørende at forstå hvad der kræves, hvornår og hvorfor.
Dagen før BG:Vest 2026 inviterer Nordic LCA og LCA.no til et fagligt netværksmøde med fokus på EPD og bygnings-LCA set fra begge sider af Skagerrak. Du får konkret indsigt i det norske og danske marked fra to parter der arbejder med LCA og EPD til hverdag.
Tidspunkt: Tirsdag 21. april 2026 kl. 15:30 - 17:00.
Sted: Workspace Campen, Viborgvej 159A, 8210, Aarhus V
Arrangeret af: Nordic LCA og LCA.no
Pris: Gratis deltagelse
Program
15:30 · Velkomst Nordic LCA og lca.no byder velkommen
15:35 · Det norske marked i praksis - lca.no Norge indførte obligatorisk bygnings-LCA via TEK17 i 2022. Hvad betyder det konkret for materialeproducenter? lca.no deler erfaringer fra det norske marked,hvad der driver EPD-adoption udover lovkrav, og hvad producenter har lært undervejs
16:00 · BR18 og den danske virkelighed - Nordic LCA Danmark har siden 2023 krævet LCA-dokumentation for alt nybyggeri, og grænseværdierne er skærpet markant fra juli 2025. Nordic LCA gennemgår hvad det betyder i praksis, hvad rådgivere og bygherrer efterspørger, og hvad der skal til for at en EPD er brugbar og ikke blot gyldig.
16:25 · Fælles diskussion med salen Hvad oplever I som producenter? Vi tager fat i de spørgsmål der fylder: forskelle på de to markeder, EPD som konkurrencefortrin, og hvor kravene bevæger sig hen de næste 3–5 år.
16:40 · Netværk Uformelt netværk. God lejlighed til at tale videre med kollegaer og fagfolk fra begge lande.
Det får du med hjem
- Hvad TEK17 og BR18 kræver af dig som producent og hvad der adskiller de to markeder i praksis.
- Hvornår en EPD er god nok, og hvornår den ikke er.
- Og et bud på hvor kravene bevæger sig hen de næste 3–5 år.
Om arrangørerne
Nordic LCA er et dansk LCA- og EPD-rådgivningsfirma med speciale i byggematerialer og byggeriet.
LCA.no er et norsk softwareselskab der leverer digitale EPD-generatorer og klimadokumentationsværktøjer til producenter i Norden og Europa.

.webp)
