Vi har i Danmark talt om et statskontrolleret klimamærke på fødevarer i årevis. Idéen er egentlig enkel: vi som forbrugere skal kunne se, hvilket klimaaftryk maden har, så vi kan tage grønnere valg, når vi står i supermarkedet.

Alligevel er mærket endnu ikke på hylderne. Det var planlagt til 2025, men nu hedder det 2026–2027. Imens har lande som Frankrig allerede testet deres eget system, og Kina har sat turbo på udviklingen af carbon labels.

Så hvorfor er vi ikke kommet længere?

Forbrugerne er klar

Danskerne bakker faktisk op om idéen. En undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at 81 % synes, vi skal have et klimamærke, og to ud af tre mener, det skal være statsligt og ikke privat. Det er vigtigt, for i dag møder vi allerede en jungle af mærker, grønne symboler og “klimavenlige” budskaber, som kan være svære at gennemskue.

Et statsligt mærke kan skabe én fælles standard, som vi kan stole på.

Hvorfor er det blevet forsinket?

Den korte forklaring er: det er dyrt og komplekst at lave den database, der skal ligge bag mærket.

Hvis man skal lave et troværdigt klimamærke, kræver det en sekundær (generisk) database, der dækker alle fødevarekategorier – fra kød og mejeri til grøntsager og færdigretter. Det betyder enorme mængder data, som både skal være repræsentative for danske forhold og samtidig passe ind i EU’s PEF-standard.

At bygge den database koster tid og penge. Derfor er tidsplanen skubbet. Det handler altså ikke kun om metodevalg og politik, men også om at finansiere og opbygge det solide fundament, som mærket skal stå på.

Hvordan skal mærket se ud?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har testet to modeller:

• Best-in-class: kun de bedste produkter i en kategori får mærket.
• Skala: en graduering (fx A–E), hvor alle produkter placeres på en skala.

Resultatet var klart: forbrugerne forstår skalaen bedst. Den minder om energimærket på hårde hvidevarer og gør det nemt at sammenligne. Forsøg viste, at klimainteresserede forbrugere reducerede klimaaftrykket i deres indkøb med ca. 10 %, når de brugte skalaen.

Det er ikke hele løsningen, men det viser, at mærket kan flytte noget – især for de forbrugere, der gerne vil tage grønnere valg.

Udfordringerne

Selvfølgelig er der også udfordringer:

• Kompleksitet: At beregne klimaaftryk er teknisksvært. Små producenter kan have svært ved at følge med, hvis det bliver for tungt.
• Mærkejungle: Vi har allerede mange mærker (øko, dyrevelfærd, nøglehul osv.). Klimamærket skal være klart og genkendeligt, ellers risikerer det at drukne.
• Tillid: Forbrugernes tillid er altafgørende. Klimamærket skal være uafhængigt, statsligt og gennemsigtigt - ellers mister det sin værdi.
• Adfærdsændring: Spørgsmålet er stadig, hvor meget mærket ændrer vaner hos den brede befolkning. Derfor bør det kombineres med information, kampagner og måske økonomiske incitamenter.

Hvorfor vi stadig har brug for det

Når alt det er sagt, er jeg ikke i tvivl: vi har brug for et klimamærke. Fødevaresektoren står for en stor del af vores samlede udledninger, og danskerne kan reducere klimaaftrykket fra kosten med op til 45 %, hvis vi følger de officielle kostråd.

Et mærke er ikke en mirakelløsning. Det ændrer ikke hele vores kost fra den ene dag til den anden. Men det giver gennemsigtighed. Det skaber et fælles sprog for, hvordan vi måler klimaaftryk. Og det giver producenterne et klart incitament til at forbedre sig.

Konklusion: Tid til handling

Vi har ventet længe nok. Klimamærket er ikke en mirakelløsning, men det er en vigtig del af løsningen. Det vil skabe gennemsigtighed, presse branchen i en grønnere retning og hjælpe os alle sammen med at tage mere klimabevidste valg.

Ja, det er dyrt og komplekst at bygge den nødvendige database – men det er også en investering i fremtidens fødevaresystem.

Kontakt os for sparring om klimamærket

Hos Nordic LCA har vi fulgt processen tæt og ser klimamærket som en afgørende brik i den grønne omstilling. Hvis du som fødevarevirksomhed er nysgerrig på arbejdet bag mærket, eller gerne vil høre vores perspektiver på udviklingen, er du altid velkommen til at kontakte os.

Står du selv over for at skulle i gang med LCA på dine produkter, kan vi hjælpe dig med at sikre, at arbejdet tager udgangspunkt i de metoder og principper, der også ligger til grund for det kommende statskontrollerede klimamærke. På den måde bliver din indsats ikke bare intern dokumentation, men også en investering i fremtidens standarder.

‍