Sindal Trappen: Proaktiv indsigt i klimaaftryk og fremtidssikring

Sindal Trappen: Proaktiv indsigt i klimaaftryk og fremtidssikring
Sindal Trappen laver specieldesignede trappe løsninger. De leverer både til private og erhverv. Trætrapperne bliver produceret på deres eget værksted i Nordjylland og de har over 50 års erfaring med produktion af trapper.
Udfordringen: Forberedelse på fremtidige krav
Sindal Trappen, en anerkendt producent af trapper, forudså et skift i markedet. Selvom de på nuværende tidspunkt ikke direkte blev mødt med krav om miljødokumentation fra deres kunder, var forventningen, at der snart ville komme krav om at kunne dokumentere produkternes klimapåvirkning. Sindal Trappen ønskede at være på forkant og forstå deres produkters miljøaftryk proaktivt, så de var klar, når efterspørgslen kom. De havde brug for en enkel, men effektiv, analyse af deres trappers livscyklus for at identificerede primære kilder til udledninger og afdække potentialer for forbedring.
Løsningen: En simpel LCA og strategisk sparring
Vi leverede en simpel og overskuelig LCA for Sindal Trappens produkter. Fokuset var på at give dem et klart billede af, hvor de største miljøpåvirkninger – især inden for CO2-udledning –opstod i deres værdikæde, fra råmaterialer til produktion og transport.
Løsningen inkluderede:
- En målrettet LCA, der gav Sindal Trappen indsigt i de mest udledende processer og materialer.
- Strategisk sparring omkring identificerede forbedringspotentialer, hvor vi drøftede konkrete tiltag, de kunne implementerefor at reducere deres klimaaftryk.
- En klar handlingsplan der viste, hvordan den udførte LCA kunne danne et solidt grundlag for en fremtidig EPD, når behovet opstår.
Resultaterne: Databaseret indsigt og styrket fremtidsposition
Med den udførte LCA har Sindal Trappen opnået:
- Klar indsigt i udledninger: De har nu en detaljeret forståelse af, hvor deres største klimapåvirkninger stammer fra, hvilket gør dem i stand til at træffe informerede beslutninger om fremtidige bæredygtighedsinitiativer.
- Proaktiv forberedelse: Sindal Trappen er nu fremtidssikret og klar til at imødekomme kommende kundekrav om klimadokumentation.
- Identificerede forbedringspotentialer: Vores sparring har givet dem konkrete idéer til, hvordan de kan arbejde med at reducere deres miljøpåvirkning, før det bliver et direkte krav.
- Solidt fundament for EPD: LCA'en udgør et stærkt grundlag, som hurtigt og effektivt kan videreudvikles til en verificerbar EPD, når markedet kræver det.
Gennem denne enkle, men effektive, tilgang har Sindal Trappen opnået værdifuld indsigt og positioneret sig strategisk i et marked, der i stigende grad efterspørger gennemsigtighed og dokumentation for bæredygtighed