October 19, 2026

Hz Acoustic: EPD’er som fundament for grøn produktudvikling

White stylized circular arrow forming a leaf shape at the top right on a transparent background.

Hz Acoustic: EPD’er som fundament for grøn produktudvikling

Hz Acoustic ApS i Frederikshavn udvikler og producerer akustikløsninger til lofter og vægge. Løsningerne består af akustikplader, som påføres akustikpuds, så resultatet bliver en homogen overflade uden synlige samlinger.

Udfordringen: Fra dokumentationskrav til viden i virksomheden

Rådgivere og bygherrer efterspørger i stigende grad EPD’er, når de vælger produkter til byggeriet. For Hz Acoustic handlede projektet om mere end at få dokumentationen på plads. Virksomheden ville forstå, hvor produkternes klimapåvirkning opstår, så den viden kan bruges i arbejdet med at udvikle produkterne og sænke deres klimaaftryk.

Løsningen: Tre EPD’er og en grundig gennemgang

Nordic LCA udarbejdede tre EPD’er efter EN 15804+A2 med EPD Danmark som programoperatør: Hz Plus 027+, Hz Basic/Dual og Hz Akustikpuds 09. Plader og puds har hver deres EPD, så de kan kombineres efter den løsning, der bliver valgt. Arbejdet omfattede:

  • Dataindsamling i tæt samarbejde med Hz Acoustic, fra råvarer og produktion til transport og indbygning
  • LCA beregninger og baggrundsrapporter for alle tre EPD’er
  • Opgørelse af de genanvendte materialer i Hz Akustikpuds 09, som er baseret på cellulose og genanvendt tekstilaffald
  • To scenarier for pudsens bortskaffelse: forbrænding med energigenvinding og deponi
  • Danske og engelske versioner og forløbet gennem tredjepartsverifikation
  • En afsluttende workshop, hvor vi gennemgik dataindsamling, LCA’er, EPD’er og processen bag dem sammen med Hz Acoustic

Resultaterne: Dokumentation i dag og viden til i morgen

Med de publicerede EPD’er har Hz Acoustic nu:

  • Verificeret dokumentation for plader og puds, der kan bruges direkte i bygningers klimaberegninger
  • Indsigt i hvor produkternes klimapåvirkning opstår i livscyklussen
  • Viden i virksomheden om data, LCA og EPD, som giver et godt udgangspunkt for produktudvikling og lavere klimapåvirkning
  • Et stærkere udgangspunkt i byggerier med krav til klimadokumentation

Det siger Hz Acoustic

“Vi valgte at få udarbejdet EPD’er i samarbejde med Nordic LCA, fordi der i stigende grad efterspørges verificeret dokumentation af produkters miljøpåvirkning. Derudover handlede det om at forstå, hvor vores produkters klimapåvirkning opstår. I dag anvender vi EPD’erne aktivt i vores produktdokumentation, i dialogen med rådgivere og projektpartnere og i arbejdet med at udvikle produkterne og reducere deres klimapåvirkning. Samarbejdet med Nordic LCA har været yderst professionelt og struktureret, og vi har følt os godt guidet hele vejen igennem processen.”

Julie Borgkvist, bæredygtighedskoordinator, Hz Acoustic ApS

Resultater

Klar til at styrke jeres
bæredygtighed?

Ejerne af Nordic LCA. Emil til venstre og Selma til højre

Andre cases

Idealcombi: Udvikling af et skræddersyet LCA-Værktøj

Læs mere

Danish Crown: Datadrevet bæredygtighed i global skala

Læs mere