Når man arbejder med Livscyklusvurderinger, er det afgørende at forstå forskellen mellem de to hovedtilgange: Attributional LCA og Consequential LCA. Selvom begge metoder har til formål at vurdere et produkts miljøpåvirkning, svarer de på forskellige spørgsmål og bruges i forskellige sammenhænge. Valget af metode er ikke et spørgsmål om "rigtigt" eller "forkert", men snarere et spørgsmål om "passende" til formålet.

‍

‍Attributional LCA (A-LCA)

Attributional LCA beskriver de miljømæssigt relevante strømme i et produktsystem, som det ser ud i dag. Den ser på systemets nuværende tilstand, baseret på gennemsnitlige data. Tænk på det som et "fotografi" af miljøpåvirkningen, der kan tilskrives et produkt på et bestemt tidspunkt.

Denne tilgang er ideel, når målet er at:

• Rapportere miljøpåvirkningen af et produkt i dets nuværende form.
• Sammenligne et produkt med andre produkter på markedet ved hjælp af standardiserede data (f.eks. til en EPD).
• Identificere de største hotspots i jeres nuværende værdikæde.

A-LCA er regnskabsbaseret da den tildeler miljøpåvirkninger til et produkt baseret på dets andel af den samlede produktion. Det er den mest almindeligt anvendte tilgang, især i byggebranchen, hvor standardiserede EPD'er kræver denne metode.

Consequential LCA (C-LCA)

Consequential LCA, derimod, er et fremadskuende værktøj. Den beskriver, hvordan de miljømæssige strømme ændres som reaktion på en mulig ændring i et produktsystem, f.eks. en stigning eller et fald i efterspørgslen efter et produkt. Den fokuserer på konsekvenserne af en beslutning og ser på de marginale processer, der påvirkes.

Denne tilgang er relevant, når målet er at:

• Vurdere konsekvenserne af en beslutning, f.eks. at introducere et nyt produkt eller ændre en produktionsproces.
• Evaluere miljøeffekten af en ny politik eller et nyt regelsæt.
• Forudse de indirekte effekter, som en ændring i jeres system kan have i den bredere økonomi.

C-LCA er forandringsbaseret da den ser på årsag og virkning. Det kan f.eks. være relevant at se på, hvordan en øget produktion af et produkt påvirker elnettet, og hvilke kraftværker (med tilhørende udledninger) der så skal sættes i gang for at dække det ekstra forbrug.

‍Et eksempel: Produktionen af biogas fra gylle

Forestil dig, at du skal udarbejde en LCA for et landbrug, der overvejer at etablere et biogasanlæg til at behandle gylle. Det færdige produkt er biogas til elproduktion og et restprodukt, der kaldes biogødning.

Tilgang 1: ALCA

Formålet med ALCA'en er at regnskabsføre miljøpåvirkningen, der kan tilskrives biogassen, som den er produceret i dag.

• Systemafgrænsning: Du ser på det nuværende landbrugssystem. Dvs. at du inkluderer alle inputs (gyllen, energi osv.) og outputs (biogas og biogødning).
• Håndtering af biprodukter: Biogødningen er et biprodukt. Da ALCA er regnskabsbaseret, skal du fordele miljøpåvirkningen mellem biogassen og biogødningen. Du kan f.eks. bruge økonomisk allokering, hvor du fordeler miljøbelastningen baseret på værdien af hvert produkt. Hvis biogødningen har en vis markedsværdi, "fraskriver" du en del af miljøpåvirkningen fra biogassen og tildeler den til biogødningen.
• Resultat: LCA'en viser den gennemsnitlige miljøbelastning, der kan tilskrives produktionen af én kubikmeter biogas, baseret på de nuværende processer og den valgte allokering.

Tilgang 2: CLCA

Formålet med CLCA'en er at forudsige konsekvenserne af at implementere biogasanlægget. Hvilke ændringer sker der i det bredere system, når gyllen nu bliver til biogas?

• Systemafgrænsning: Her er systemet langt bredere. Du ser ikke kun på biogasanlægget, men også på de systemer, der bliver påvirket af den nye produktion.
  • Marginal energiforsyning: Hvad erstatter biogassen? Hvis biogassen erstatter elektricitet fra kulkraftværker, kan du indregne besparelsen i CO2-udledning fra kul.
  • Marginal gødningsproduktion: Hvad erstatter biogødningen? Da biogødningen har en positiv effekt og erstatter kunstgødning, kan du indregne den undgåede miljøpåvirkning fra produktionen af kunstgødning. Du ser altså på, hvilke "marginale" processer der bliver påvirket.
• Håndtering af biprodukter: Du ser ikke på allokering. I stedet bruger du systemudvidelse. Du indregner de miljømæssige fordele, som biogødningen har, fordi den fortrænger et andet produkt (kunstgødning).
• Resultat: LCA'en viser nettobidraget til miljøet ved at introducere biogasproduktion. Det viser altså, hvor stor en forbedring der er i det samlede system som følge af din beslutning om at etablere biogasanlægget.

Hvorfor er valget vigtigt?

I dette eksempel kan A-LCA'en vise en relativt høj miljøbelastning for biogas, hvis man f.eks. tilskriver en stor del af gylledannelsen til biogasproduktionen.

C-LCA'en vil derimod sandsynligvis vise et stort positivt miljøbidrag, fordi den indregner de undgåede emissioner fra både elproduktion (fra kul) og kunstgødningsproduktion. Begge konklusioner er korrekte, men de svarer på forskellige spørgsmål.

• Brug A-LCA til at rapportere et produkts nuværende miljøaftryk.
• Brug C-LCA til at vurdere, om en ny teknologi eller et nyt initiativ giver en reel, samlet miljøforbedring.

‍Hvordan vælger du?

Valget mellem A-LCA og C-LCA afhænger helt af formålet.

• Hvis du vil redegøre for et produkts miljøpåvirkning, som det er i dag, skal du bruge Attributional LCA.
• Hvis du vil forudsige konsekvenserne af en beslutning og se på de forandringer, jeres handlinger skaber i et større system, skal du bruge Consequential LCA.

Hos Nordic LCA har vi ekspertise i begge slags LCA og kan hjælpe jer med at vælge den rette tilgang, der passer til jeres projekt.