November 12, 2026

Building Green 2026: En EPD sænker ikke udledningen, men den viser hvor I skal starte

White stylized circular arrow forming a leaf shape at the top right on a transparent background.

Building Green 2026: En EPD sænker ikke udledningen, men den viser hvor I skal starte

Den 28. og 29. oktober var vi på Building Green i Lokomotivværkstedet i København. Torsdag var Selma på scenen sammen med Cato Hansen fra LCA.no og Jesper Culmsee fra Petersen Tegl. Emnet var, hvordan producenter kan bruge deres miljødata til mere end dokumentation.

Fra noget man kan have til noget man skal have

For få år siden var en EPD en måde at skille sig ud på. I dag fungerer den nærmest som en salgslicens. Vi har kunder i Tyskland og Spanien, der siger det ligeud: uden EPD kommer de ikke ind på det danske marked.

Det skyldes især klimakravene i bygningsreglementet. Siden 1. juli 2025 er grænseværdien for nybyggeri gået fra 12 til i gennemsnit 7,1 kg CO2e pr. m² pr. år, med egne grænser for hver bygningstype. Byggeprocessen har fået sin egen grænse på 1,5, og der er planlagt yderligere stramninger i 2027 og 2029. Generiske data giver et konservativt resultat, så rådgiverne beder om produktspecifikke EPD’er. Har man ingen EPD, bliver man ofte slet ikke overvejet.

Den største udfordring er data

De fleste producenter har tallene et sted. De ligger bare spredt i ERP systemet, på elregningen og i leverandørernes datablade, og sjældent pr. produkt. Derfor handler det første projekt ofte mere om at finde og strukturere data end om selve LCA’en. Mange har også hundredvis af varianter og har brug for en smartere måde at dække sortimentet på end én EPD pr. produkt.

EPD’en er udgangspunktet, ikke målstregen

Cato sagde det meget klart: dokumentationen i sig selv sænker ikke udledningen. Værdien opstår, når man bruger data til at forstå sit produkt. Jesper gav et godt eksempel fra Petersen Tegl, hvor to råvarer, der lignede hinanden, gav et andet resultat end forventet.

Den sædvanlige EPD er ét dokument, der gælder i fem år. Men dokumentet alene giver ikke en dybere forståelse af tallene bag. Derfor lægger vi i stigende grad de samme data ind i et værktøj, hvor producenten selv kan lave scenarier. De kan skifte leverandør, ændre materialesammensætningen og se effekten med det samme. Så bliver EPD’en noget, man træffer beslutninger ud fra. Kan vi ændre opskriften? Bruge mere genanvendt materiale? Skifte til grøn strøm? De producenter, der ser EPD’en som en baseline og ikke som en målstreg, er dem, der får mest ud af den.

EPD’en og det digitale produktpas

Det digitale produktpas er på vej til byggevarer gennem den nye byggevareforordning (CPR). Passet er bredere end en EPD, men EPD’en er en af byggestenene. Har I en god EPD, har I allerede et struktureret overblik over materialer, leverandører og produktion, og det er netop de data, passet skal bruge.

Hvad kan I gøre nu?

Start nu, og start småt. Vælg de et eller to produkter, kunderne spørger mest efter, og få lavet EPD’er på dem. Det første projekt viser jer, hvor jeres data ligger, og hvor hullerne er. Tal også med jeres kunder om, hvad de har brug for og hvornår. Det dårligste udgangspunkt er en EPD med deadline næste måned.

Se snakken

Archwalks filmede snakken, og du kan se den her fra 30:05: Building Green Copenhagen 2026. LCA.no har også skrevet en opsummering: En EPD kutter ikke utslipp.

Tak til LCA.no og Petersen Tegl for en god snak, og tak til alle der kiggede forbi.

Resultater

Klar til at styrke jeres
bæredygtighed?

Ejerne af Nordic LCA. Emil til venstre og Selma til højre

Relaterede opslag

Hvad er ISO 14040?

Læs mere

Mød os på Building Green 2025 i København

Læs mere